TCP/IP er i dag den mest almindelige protokol for datakommunikation. Det er den grundlæggende protokol, som bruges til Internet og til næsten alle de netværk, der er installeret de senere år. En af grundene til protokollens popularitet er skalerbarheden. Dette betyder, at den fungerer lige så godt i små installationer som i meget store, og den understøttes af et stadig voksende udbud af stadig billigere højtydende udstyr.
I et moderne kontor bruger computerne højst sandsynligt TCP/IP og er sammenkoblet via et Ethernet-netværk, enten i form af et LAN (Local Area Network) eller et trådløst LAN.
Ethernet tilbyder et hurtigt netværk til rimelige penge. Alle moderne computere er udstyret med en Ethernet-tilslutning eller kan enkelt forsynes med et Ethernet-kort. Hvis man i dag installerer en Internetopkobling (kabelmodem, xDSL, etc.), har den sandsynligvis en Ethernet-tilslutning.
Ethernet er tilgængeligt i tre forskellige overføringshastigheder: 10 Mbps, 100 Mbps og 1.000 Mbps. Til brug i hjem eller mindre kontorer anbefales 100 Mbps.
Dette kapitel af Detektors Netværksvideoskole indeholder grundlæggende information om de komponenter, som indgår i et netværk.
Hubs, switches og routere
Hubs bruges hovedsagelig som tilslutningsbokse for at muliggøre tilkobling af et antal forskellige apparater til en eneste Ethernettilslutning. Sædvanligvis kan der kobles mellem 5 og 48 tilslutninger til en hub. Er der behov for fl ere tilslutninger, må man tage endnu en hub i brug.
For at forbedre overføringshastigheden på netværket kan man bruge såkaldte switched hubs eller routere, hvilket muliggør en mere eff ektiv overføring af pakker (packets) og gør belastningen på netværket mindre.
I dag bruges hubs ikke så meget mere, men der er situationer, hvor de har deres berettigelse. En af disse er analyse af netværkstrafi k. Hubs giver et ”ekko” af al trafi k på alle porte, noget som switches ikke giver. Det er lige netop dette, der reducerer arbejdsbelastningen. Switches klarer grænsefl ader på mellem 10, 100 og 1.000 Mbps.
Måske vil man optage billeder fra ti netværkskameraer, der er tilsluttet en server placeret i et rum 80 meter borte. I stedet for at bruge individuelle kabler fra hvert kamera – i alt 800 meter kabel – kan man bruge en hub eller en switch, der sammenkobler alle kameraer, så det kun er nødvendigt med 80 meter kabel (plus naturligvis kablet fra tilslutningspunktet til hvert individuelt kamera).
Det kabel, man anvender til denne type tilslutninger, CAT-5, er også billigere end koaxialkabel, som bruges ved analoge installationer.
Eftersom installationer, som bruger en hub eller en switch, behøver mindre kabel, bliver den totale omkostning lavere. Dette er en stor fordel for netværksbaserede systemer sammenlignet med analog teknik.
Broer (bridges)
Hvis der er alt for meget trafi k på netværket, må dette deles op i fl ere segmenter. En router bør kunne placeres mellem netværkene (se nedenfor). Alternativt kan man bruge en bro til dette formål. Broer kan også anvendes til at tilslutte forskellige netværkssegmenter. Et eksempel er et industrianlæg med to bygninger med separate netværkssegmenter, der begge bruger et antal kameraer, som skal kobles op til en sikkerhedscentral nogle kilometer borte. For at få adgang til alle kameraer samtidig, kobler man ganske enkelt begge netværk sammen med en bro.
Routere
En router bruges til at tilslutte eller separere netværk. Den kan placeres i netværket og viderebefordrer pakker fra det lokale netværk til Internet og vice versa. En anden funktion er kontrol af adgang hvad angår trafi k til eller fra andre netværk. Et eksempel kunne være, at brugere fra en given virksomhed får adgang til netværket (eller dele af det), mens andre nægtes adgang.
Patch panels
I et moderne kontor er hvert rum ofte udstyret med i hvert fald to netværkskabler, som er tilsluttet et serverrum. Hvis et kontor består af fl ere etager, er netværkskablerne på hver etage koblet til et eller fl ere patch panels. Sammen med hubs, switches, netbroer og andet kommunikationsudstyr gør patch panels det muligt for netværksadministratoren at bestemme, hvordan netværket skal sammenkobles rent fysisk. Hvis en virksomhed vælger en moderne, netværksbaseret sikkerhedsløsning, kan eksisterende kabler anvendes. (Hvis der er to netværksstik i et rum, men der er behov for fl ere, kan man placere en switch i rummet). Ved hjælp af patch panels kan netværksadministratoren tilslutte alle komponenter i sikkerhedssystemet til et fysisk separeret netværk, som kan nås via en switch, router eller netbro fra andre dele af kontornetværket. Ved at have sikkerhedsapplikationerne på et separat netværk sikrer man sig, at disse funktioner ikke udgør en belastning på det normale kontornetværk.
Gateways
Med gateways kan man på en enkel måde skabe et lokalt netværk. En gateway arbejder som en kombineret router og switch og fås fra forskellige producenter, f.eks. D-Link, Cisco og 3Com. Gateways gør det muligt at skabe et beskyttet sikkerhedsnetværk, som er tilgængeligt via virksomhedens intranet eller via Internet. En gateway kan også være en computer, der styrer software, som udfører en specifik funktion såsom adgangskontrol eller email-håndtering.
Servere
En server er en computer eller softwareapplikation, som understøtter andre computere tilsluttet et netværk. Det mest almindelige eksempel er en fileserver, der har en lokal disk, som håndterer anmodninger fra klienter om at læse og skrive filer på denne disk. En server er normalt placeret sammen med det øvrige netværksudstyr i et separat rum. I større virksomheder er dette rum normalt låst med begrænset adgang. Dette rum plejer at være udstyret med et backupsystem til strømforsyning som gardering mod strømafbrydelser samt et separat kontrolsystem for luftfugtighed og temperatur. Sædvanligvis gemmes al information på en sådan server automatisk om natten for at minimere risikoen at miste information.
DHCP-servere
Hvis der er mange enheder på et netværk, kan en DHCP-server bruges for at minimere tidsforbruget ved at administrere enhedernes IP-adresser samt minimere antallet af IP-adresser. Denne type server forsyner automatisk enhederne med IP-adresser, når de tilsluttes netværket. Dette er dog normalt ikke en god løsning, når det drejer sig om tilsluttet sikkerhedsudstyr, da man ikke ønsker, at disse skal skifte adresser, hver gang de genopkobles, f.eks. efter service eller strømafbrydelse.
Domain name servere
I større netværk er en Domain Name Server (DNS) en praktisk løsning. Dette er bogstavelig talt en ”navneserver”, som kan huske, og som lagrer givne navne mod tilsvarende IP-adresser. For eksempel er et netværkskamera, som overvåger en dør, lettere at huske og få adgang til via ordet ”dør” end via dets IP-adresse, for eksempel 192.36.253.80.
Firewall
Alle netværk, der er tilsluttet Internet, bør beskyttes mod hackere og andre trusler. En firewall til Internet sikrer, at kun godkendte brugere eller trafik kan få adgang til enheder, der er tilsluttet ”det indvendige” af det lokale netværk. Dette er omtrent som i en router, men med bedre sikkerhedsfunktioner. I større netværk er det almindeligt at bruge en PC, der kombinerer funktionerne NAT (Network Address Translation), DHCP-server og firewall. Denne PC kan også anvendes som en emailserver, navneserver eller til at lagre billeder.
Fjernmodem
Ofte kan det være interessant at have mulighed for at kontrollere og overvåge f.eks. et sikkerhedssystem på afstand fra hjemmet. Med et fjernmodem kan man blot tilslutte sig via det normale telefonnet.
Et typisk eksempel på et kontor, der benytter en PC som gateway
til Internettet. PC’en fungerer som en router med to IP-adresser:
En til det interne netværk og en til Internet.
IP-adresser
Hver enhed, der er tilsluttet et lokalt netværk, er nødt til at have en unik adresse. Dette kaldes normalt IP-adressen. En IPadresse består af fire numre adskilt af punktummer. Hvert nummer ligger inden for området 0 til 255. For eksempel kunne adressen være 192.36.253.80. IP-adressen behøver også en ”netmaske”, som deler IP-adressen i to dele, en netværks- og en værtsadresse. Netmasker ligner IP-adresser for så vidt, at de består af fire numre adskilt af punktummer. Et eksempel på dette er 255.255.255.0. De tre første grupper er netværksadressen og den fjerde værtsadressen. Dette betyder i det nævnte eksempel, at de første tre gruppers tal i IP-adressen er fælles for alle enheder, der er tilsluttet det samme segment, hvilket i dette tilfælde betyder, at alle enheder i segmentet har en netværksadresse, der begynder med 192.36.253. Nummer 80 i IP-adressen er en specifik vært. Det er vigtigt at huske, at hvert kamera eller andet sikkerhedsudstyr, som er tilsluttet netværket har en unik IP-adresse på samme måde som et unikt telefonnummer. Yderligere information om IP-adresser behandles i et kommende afsnit af Detektors netværksvideoskole. IP-adresser må ikke forveksles med Ethernet eller MAC-adress (Media Access Control). Dette er en hardwareadresse, som er unik for alle Ethernet netværkskort, der er indprogrammeret i enheden af producenten. Dagens version kaldes IP version 4, men der kommer snart en ny standard ved navn IP version 6. Fordelene ved IP version 6 er et større antal tilgængelige numre sammenlignet med IP version 4.
Datapakker
Alle data bliver sendt i form af datapakker, og alle pakker er forsynet med destinationsadressen. I et Ethernet netværk sendes der en pakke omtrent hver 0,1 millisekund. Dette betyder, at der hvert sekund kan sendes op til 10.000 pakker. Eftersom moderne computere og netværksenheder har en høj kapacitet, kan de kommunikere med flere enheder samtidigt. Et moderne netværkskamera kan sende billeder til i hvert fald fem computere på én gang.
|
E-mail artikel
Print artikel 
