For blot nogle få år siden var det Time Lapse videobåndoptagere (TLV), baseret på VHS-standarden, som udgjorde det primære valg, når det gjaldt optagelse fra videokameraer i et overvågningssystem. I dag bliver denne teknik i stadig større grad erstattet af optagelse med digitale harddisks, som giver en højere kapacitet og bedre billedkvalitet. I denne del af SecurityWorldHotel.com Netværksvideo-skole er temaet netop optagelsesenhederne.
 

Uden at vi har mærket noget, og uden de store opstandelser er vores verden i færd med at blive stadig mere digitaliseret. Hvis vi ser os lidt omkring, ser vi i dag en masse forskellige produkter, som indeholder digital teknik – biler, kameraer og mikrobølgeovne har alle integreret digital teknik. Hvordan er denne digitale udvikling opstået, og hvordan har den påvirket sikkerhedsindustrien?
De primære grunde til, at efterspørgslen efter digital optageteknik nu er altdominerende, er det enkle faktum, at digitale løsninger tilbyder øget funktionalitet og er mere omkostningseff ektive. Lad os se lidt nærmere på dette.

Ældre teknikker spilles over til nye
Basis i TVL teknikken er de traditionelle VHS bånd, som lagrer indtil 540.000 billeder - hvilket svarer til tre timers kontinuerlig afspilning. Ved at reducere antallet af billeder per time, kan man øge optagetiden, men dette sker på bekostning af billedkvalitet og benyttelse. Hvis man f.eks. optager 72 timer på en TVL, får man to billeder per sekund. Har man et system, som består af otte kameraer, giver dette fi re sekunder mellem hvert billede fra hvert kamera.

Næste skridt
Ved at erstatte den eksisterende videooptager med en tilsvarende digital, øger man lagringskapaciteten betydeligt uden noget tab af kvalitet eller benyttelse. For opgradering af eksisterende systemer er dette en god løsning i og med, at man fortsat kan benytte eksisterende analoge kameraer. Man mister ganske vist en del af de andre fordele, som de digitale apparater har - samt den fulde udnyttelse af netværkets muligheder – plus at man må benytte specielle koakskabler.
Det er en selvfølge, at DVR apparater kan bruges til optagelse, men en moderne DVR kan udføre meget mere end det. En interessant egenskab er muligheden for at benytte bevægelsesdetektering, både ved live-optagelser og som optaget materiale. Forestil dig f.eks, at en kasse savnes på et lager. Med en moderne DVR kan man i denne situation markere området, hvor kassen stod og derefter lade DVR’en scanne harddisken og genspille videosekvensen fra det sidste tidspunkt, hvor der var en aktivitet i dette område. I løbet af nogle sekunder får man at vide, hvad der er sket med kassen.

Fra VCR til IP-overvågning VCR-epoken:
Time lapse videoer blev temmelig længe benyttet til optagelse fra CCTV-kameraer. Digitaliseringen inden CCTVområdet begyndte omkring 1990, da de digitale kameraer (baseret på CCD-sensorer) erstattede de analoge bevægelseskameraer. CCD-kameraerne var delvist digitale, men de benyttede fortsat analoge tilkoblinger, og optagelsen blev gjort på analoge VCR-bånd.
DVR-epoken kan lidt groft inddeles i to perioder. I løbet af den første periode, omkring 1996, blev DVR-apparaternes optagelsesfunktioner digitaliseret (trin 1). De største fordele for brugeren var at slippe for at skifte bånd, jævnere optagekvalitet og en mere eff ektiv søgning efter hændelser. Trods dette beholdt man de analoge koaks-indgange og analog udgang til monitoren.
I løbet af DVR-epokens anden halvdel startede en netværkstilkobling til DVR’en ved en digitalisering af monitorerne via en PC. I løbet af de seneste to år leveres DVR-maskinerne stadig oftere med et netværks- eller modeminterface for at muliggøre _ ernovervågning af optagede billeder ved hjælp af en standard PC samt overvågningssoftware (trin 2). Nyere og mere avancerede DVR’er kan benytte IP tilkoblingen, ikke kun for at kommunikere med en PC, men også for at kommunikere med andre netværkstilkoblede kameraer.
IP-overvågnings-epoken. Det sidste trin til fuldstændig CCTVdigitalisering er linket fra kamera til DVR (trin 3). For mange af dagens eksisterende CCTV-systemer er det koakskabelet, som er den sidste analoge bastion. IP-baserede netværkskameraer og videoservere har slået det sidste søm i den analoge kiste ved at digitalisere linket fra kamera til optager ved at udnytte almindelige datanetværk, Internet eller sågar trådløs teknologi. Desuden muliggør digitale billeder over netværk en helt ny mulighed for funktioner på systemniveau samt omkostningsbesparelser.

Udvikling mod helt digitale funktioner
Som det er beskrevet ovenfor, er DVR-apparaterne teknisk set faktisk en hybride; delvist digital og delvist analog. Det er derfor helt logisk at tage endnu et skridt videre mod et helt digitalt system, eftersom CCD-enheden (via en A/ D omformer) allerede genererer et digitalt billede. Desuden sker optagelsen på harddisken i DVR’en også digitalt. Hvorfor udføre en digital-til-analog konvertering i kameraet for derefter at udføre en analog-til-digital konvertering i DVR’en? Disse konverteringer reducerer ydeevnen og øger systemomkostningerne. Hvordan ser en grundlæggende sammenligning ud mellem DVR og IP-overvågningskonceptet?

Lad os se på en videokanal:

Sammenligning af DVR og IP-overvågningskonceptet
DVR og IP-overvågningskonceptet har fl ere fælles funktioner og fordele: Optagelse på digital harddisk, ingen båndhåndtering, jævn og høj billedkvalitet, hurtig og enkel billedhåndtering, tilgang til optaget materiale via IP-netværk etc. En mere detaljeret sammenligning mellem de to teknikker viser imidlertid, hvordan IP-overvågningsteknikken giver mange fl ere fordele frem for en almindelig DVR-løsning.

• Fleksibilitet. IP-overvågning går trinløst fra ét til fl ere tusinde kameraer – ingen 16-kanalers spring som i DVD-verdenen. Man kan øge billedtætheden ved at slutte fl ere harddisks og PC-servere til netværket. Det er muligt at have en hvilken som helst billedtæthed til et hvilket som helst ved et hvilket som helst tidsinterval.
• Billigere infrastruktur. De fleste bygninger er allerede udstyret med twisted pair (TP) kabler. Derfor behøver man ikke foretage ekstra kabeltræk, noget der ellers kan udgøre en kostbar del af en CCTVinstallation. Selv i de tilfælde, hvor der ikke er trukket kabler, bliver installationen af TP-kabler billigere end koakskabler. Desuden kan trådløs overføring benyttes i de tilfælde, hvor det er vanskeligt at trække kabler.
• Systemintegrering og fælles netværk. IP-overvågning giver en åben platform, som er let at integrere. I takt med, at systemintegration bliver stadig mere aktuelt, er det vigtigt, at adgangskontrol, varme og ventilation, proceskontrol og andre systemer kan integreres på en effektiv måde. Ved at ha et eneste netværk, som tilkobler og styrer virksomhedens forskellige funktioner som data, video, lyd etc., effektiviseres driftsfunktionerne og omkostningerne.
• Fjernkontrol. Hvilken videosekvens som helst, optaget eller live, kan blive tilgængelig og styres hvor som helst fra i verden via trådløse eller kabelbundne netværk.
• Intelligente kameraer. Bevægelsesdetektering, hændelsesforløb, sensorindgange, relæudgange, tid- og datostyring samt andre indbyggede funktioner muliggør intelligente beslutninger i kameraerne, når det drejer sig om at sende alarmer eller video og med hvilken billedhastighed. Dette forbedrer informationsflowet og beslutninger om tiltag.
• Øget driftssikkerhed. IP-baseret datatransmission muliggør lagring andetsteds og giver desuden store kapacitetsmuligheder i forbindelse med infrastruktur, servere og lagring. Ved at bruge standardudstyr i servere og netværk bliver den tid, man bruger for at udskifte eventuelt fejlagtigt udstyr, betydeligt kortere, end hvis man benytter mærkeafhængige DVR-løsninger. www.alarmsystem.dk www.alarmsystem.se www.alarmsystem.no www.alarmsystem.fi

IP-overvågningen udvikles
Den progressive uvikling af CCTV-digitaliseringen har resulteret i forbedrede systemfunktioner. Det vil igen medføre, at IP-overvågning i fremtiden vil resultere i en mængde nyttige fordele for brugerne.

• Mere intelligens bliver placeret i kameraet, som f.eks. avanceret bevægelsesdetektion (VDM), nummerpladegenkendelse, hændelsesstyrede triggerfunktioner, sporing af specificerede objekter osv.
• En højere billedopløsning end den begrænsning, som er i de analoge NTSC og PAL formater, op til 0.5 Mpixel. Megapixels opløsning, findes allerede i netværkskameraer, og snart kommer der opløsning på multi Megapixel niveau.
• Strømforsyning via Ethernet eliminerer behovet for at have elstik ved kameraerne, hvilket gør det lettere at sikre kontinuerlig strømforsyning døgnet rundt, syv dage om ugen.
• Trådløs transmission af video ved at benytte omkostningseffektive standardteknikker som f.eks. IEEE 802.11b og trådløs adgang fra en hvilken som helst video via PDA, TabletPC og mobiltelefoner.
• Kryptering, digital vandmærkning og tilkoblingsverificering på kameraniveau er ensbetydende med meget sikrere løsninger end med analoge kameraer.

Konklusion
I modsætning til den generelle opfattelse kan man se, at DVRmaskinen er en milepæl i den fortsatte udvikling af CCTV-teknologien og ikke blot en afsluttet løsning. Branchen startede med analoge kameraer, switches og tape-recordere. Dagens optagelse er digital, og eftersom også kameraerne går over til at blive digitale, er det naturligt at gå ind for en helt digital løsning. Næste kapitel af den digitale netværksskole handler om de forskellige produkter, som kan tilkobles et IP netværk.