SecurityWorldMarket

07-05-2024

Koble udvider med Sæby El

Anders Colding, COO i Koble (tv) sammen med direktør Lars Andersen, Sæby El.

Med denne seneste tilføjelse består Koble nu af 9 virksomheder, ca. 300 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 345 millioner kroner.

Koble ApS, der blev etableret i januar 2023, er et ’multi-lokalt’ partnerskab, hvor virksomhederne optages som partnere i et større fællesskab, men hvor hver enkelt partnervirksomhed bibeholder sit eget brand, selvstændighed og lokale forankring.

Det seneste skud på stammen, Sæby EL A/S, blev etableret i 2002. Virksomheden har i dag 14 specialuddannede medarbejdere, som kører ud i Frederikshavn, Dronninglund og Aalborg, og som løser alle typer el­opgaver for både private, offentlige samt erhvervskunder. Virksomheden løser både mindre el­opgaver samt større krævende opgaver, som en moderne installationsvirksomhed skal kunne løse.

Sævby El har desuden egen hvidevarebutik på adressen i Sæby, med Skousen som leverandør.

Direktør Lars Andersen fortsætter i sin stilling og glæder sig til at udvikle sin virksomhed via partnerskabet i Koble.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen