SecurityWorldMarket

01-09-2015

Hikvision i Norden styrker teamet

Björn Back (tv) og John Ørnebjerg.

Hikvision i Norden styrker sit team med to pre-sales personer for at skabe endnu bedre relationer til forhandlere og grossister.

John Ørnebjerg og Björn Back er begge erfarne personer fra sikkerhedsbranchen. John har en baggrund hos installatør og distributør, hvor han har arbejdet med sikkerhedsprodukter i næsten 25 år. De seneste 10 år har han varetaget kundesupport, træning og systemdesign.

Björn kommer med en baggrund fra IT-branchen og har de seneste 6 år arbejdet i sikkerhedsbranchen i Sverige, med baggrund i systemdesign, træning og installation af CCTV-produkter.

- Vi er yderst tilfredse med, at John og Björn slutter sig til vores stadigt voksende Nordiske team, og vi glæder os til at øge vores service, udbud af træning, uddannelse og systemsupport af vores produkter og løsninger til den stadigt voksende kundeportefølje i Norden, siger Michael Hygild, nordisk salgschef.

John Ørnebjerg vil være baseret i København, men samtidig supportere kunderne i Norge og på Island. Björn vil være baseret i Stockholm, men vil også være presales for resten af Sverige og Hikvisions kunder i Finland.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen