SecurityWorldMarket

07-05-2015

Hikvision og Observit i samarbejde om mobil videoovervågning

Samarbejdet med Hikvision betyder, at Observit markant vil kunne udvide sine markedsandele på det globale marked for mobil videoovervågning, siger Lars Flodén, adm. dir. for Observit.

Kinesiske Hikvision indleder nu et samarbejde med svenske Observit omhandlende markedet for mobil videoovervågning i den offentlige transport i Europa. Det strategiske samarbejde betyder, at Observit markant vil kunne udvide sine markedsandele på det globale marked for mobil videoovervågning, siger Observits administrerende direktør Lars Flodén.

Til at begynde med vil kameraer fra Hikvisions 2-serie samt 4-serie Smart IP blive supporteret. Disse kameraer opfylder alle de professionelle krav, som markedet med rimelighed kan stille til effektiv båndbredde, lagringsudnyttelse og billedkvalitet, skriver Hikvision, som også fremhæver, at kameraerne i denne produktfamilje "definerer et ny niveau for intelligent video og pålidelighed inden for mobil videoovervågning".

Observits system til mobil videoovervågning, Observit BOT, opfylder iflg. Hik vision ligeledes høje krav til pålidelighed, tilgængelighed og vedligehold. Drift og vedligehold udføres 24/7 uden behov for, at køretøjet skal køre til et værksted. Billedmateriale uploades under kørslen til en central videoserver for videre analyse. BOT tilbyder en komplet integrationsgrænseflade for ombord applikationer som alko-lås, alarmknap og økonomisk kørsel og leverer i kritiske situationer realtidsinformation samt direkte visning af billede og lyd til trafikledelse og kontrolcentral.

– Det strategiske samarbejde med Hikvision betyder, at Observit markant kan udvide sine markedsandele på det globale marked for mobil videoovervågning. Observit styrker positionen som brancheførende leverandør af åben mobil videohåndtering inden for offentlige transport, siger Lars Flodén.

– Hikvision-brugere vil få en fordel af den integrerede løsning, som giver dem markedets mest omfattende og pålidelige system for mobil videohåndtering, mener han.

Peter Guan, Hikvisions General Manager for Vest- og Nordeuropa, hævder, at Hikvisions produktfamilje, serie-4 Smart IP, tilbyder en væsentligt forbedret billedbehandlingskapacitet.

– Kameraets Smart Codec funktion vil især være til gavn i mobile miljøer. Endvidere tilbyder Observit BOT en pålidelig platform for centraliseret 24-timers drift af overvågningssystemet. Vi er helt overbevist om, at kombinationen Hikvision og Observit vil øge de fælles markedsandele inden for persontrafiksektoren i Europa, slutter han.

Samarbejdet med Hikvision betyder, at Observit markant vil kunne udvide sine markedsandele på det globale marked for mobil videoovervågning, siger Lars Flodén, adm. dir. for Observit.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen