SecurityWorldMarket

13-05-2019

Mobotix opruster i Norden - EET ny distributionspartner

- Det er en win-win for både Mobotix og EET, siger Ole Gade, der er Business Development Manager for Mobotix i Danmark og Norge.

Den tyske videoovervågningsproducent Mobotix har indgået en ny distributionsaftale med EET Europarts om distribution af Mobotix' overvågningssystemer i hele Norden. Det sker som et vigtigt led i en større oprustning af Mobotix på det nordiske marked; EET er Mobotix' første distributør med afdelinger i både Danmark, Sverige, Norge og Finland, og samarbejdet skal være med til at styrke virksomheden på tværs af de nordiske landegrænser.

Fremover vil EET Europarts, en af Europas førende distributører af produkter og løsninger inden for bl.a. computerhardware, mobilteknologi samt sikkerhed og overvågning, distribuere Mobotix' produkter i hele Norden - fra virksomhedens IoT-kameraer og MOVE-kameraserie til systemkomponenter, adgangskontrol samt software.

Første distributør med bred nordisk tilstedeværelse

I Mobotix er man meget glade for at have fået en distributør, der er tilstede i alle de fire nordiske lande:

- Det er en win-win for både Mobotix og EET. EET er vores første distributør, der opererer i alle fire nordiske lande, og det åbner nogle helt nye muligheder. Mange installatører arbejder jo også på tværs af landegrænser, og derfor giver det rigtig god mening at have en distributør, der gør det samme. Det giver mulighed for at skabe nogle nye synergier og forretningsmæssige fordele, lyder det fra Ole Gade, der er Business Development Manager for Mobotix i Danmark og Norge.

Også hos EET er man begejstrede for samarbejdet:

- Samarbejdet med Mobotix gør, at vi nu kan tilbyde niche IP-baserede sikkerhedsløsninger med IoT-kameraer/sensorer. Det bidrager til at styrke EETs position i den hastigt voksende nordiske sikkerhedsindustri med det ultimative mål at sikre den absolut bedste partner- og kundetilfredeshed, lyder det fra Bo Ørberg, der er Business Line Director i EET Europarts.

Led i en større nordisk oprustning

Distributionsaftalen med EET Europoarts skal bidrage til at styrke Mobotix' position på det nordiske marked. I starten af 2018 udvidede Mobotix sit nordiske team med Ole Gade, der som Business Development Manager har ansvar for det danske og norske marked, og i efteråret kunne Lars Wilson slutte sig til teamet som ny Business Development Manager i Sverige og Finland. Således tæller det nordiske Mobotix-team i dag fire personer. Udover Ole Gade og Lars Wilson inkluderer teamet også Tonny Frederiksen, der er Regional Sales Manager Nordics/Baltics/CEE/Russia+ og Katariina Hall som inside Sales Manager for Nordic+.

- Vi har en klar vision om at styrke vores position i Norden. Den interne oprustning inden for de seneste 12 måneder er en vigtig del af den vision, og med samarbejdet med EET tager vi nu endnu et vigtigt skridt, lyder det fra Ole Gade.

Distributionsaftalen mellem Mobotix og EET blev indgået pr. 1. april 2019. Den første tid er gået med at få hele set-uppet på plads, så man nu for alvor er klar til at føre samarbejdet ud i livet.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen