SecurityWorldMarket

13-03-2024

Stærkt årsregnskab fra Kemp & Lauritzen

CEO Peter Kaas Hammer er godt tilfreds med årets resultat.

2023 blev endnu et stærkt år for installations- og teknikvirksomheden, der i går præsenterede sit årsregnskab - med både stigende omsætning og indtjening.

Kemp & Lauritzen har haft endnu et år med et højt aktivitetsniveau på tværs af hele forretningen. Virksomheden & Lauritzen har realiseret en omsætning på 4.154 mio. kr., hvilket er 854 millioner mere end i 2022. Driftsindtjeningen (EBITA) udgjorde 158 millioner, hvilket også er en forbedring fra 2022, hvor EBITA udgjorde 113 millioner.

- Vi leverer solide resultater i alle tre forretningsenheder, og samtidig glæder vi os over, at vores fokus på at styrke sammenhængskraften på tværs af forretningen lykkes rigtig godt. Flere og flere opgaver bliver til partnerskaber med vores kunder, som får gavn af vores samlede tekniske palette, der går på tværs af hele vores forretning. Og det kommer både vores kunder og os selv til gode, siger CEO Peter Kaas Hammer.

- Vi er lykkedes med at komme tættere på vores kunder, og blive mere eksplicitte omkring vores rådgivning om bæredygtige og digitale løsninger, siger Peter Kaas Hammer og fortsætter:

- Samtidig har vi de seneste år investeret væsentligt i at uddanne medarbejdere, og ledere, og det ser vi tydeligt den positive effekt af, både på vores resultater og i vores medarbejdertilfredshed. Begge dele glædes vi over.



Leverandører
Tilbage til toppen