SecurityWorldMarket

26-03-2024

Nye intelligente butiksskærme fra Hanwha

Sydkoreanske Hanwha Vision har lanceret AI Public View Monitors (AI PVM'er), som er et nyt, effektivt hjælpemiddel til detailhandelssektoren.

De nye 27 og 32-tommer modeller, SMT-3231PV og SMT-2731PV, er velegnede til en række detailhandels-applikationer såsom butiksindgange, indkøbsgange og selvbetjeningskasser. AI PVM'erne er designet til at afskrække butikstyveri og reducere svind med synlig overvågning, samtidig med at HD-skærmene giver yderligere marketingmuligheder.

Uvurderlig AI-analyse

AI PVM-serien har intelligent videoanalyse, der giver nøjagtig objektdetektering og klassificering gennem dyb læring. Slentren, dvælen på stedet samt linjekrydsnings-detektering kan advare operatører om personer, der opholder sig i et bestemt område i et bestemt tidsrum, eller hvis personer krydser en virtuel linje, hvilket hjælper med at beskytte fx lagerrum og kontorer. Brugen af kunstig intelligens reducerer falske alarmer og giver mulighed for at kunne foretage hurtige kriminaltekniske søgninger.

Personoptælling og køstyringsanalyse kan forbedre kundeoplevelsen i butikken, ved at hjælpe ledelsen med at planlægge bemandingsplaner og forudsige travle perioder og ved at advare operatører om at åbne yderligere kasser ved kødannelse. Varmekortanalyse giver indsigt i virkningen af produktplaceringer og forskellige kampagner i en butik.

Fleksible markedsføringsmuligheder

AI PVM'erne kan bruges som en ekstra kundekommunikationskanal uden behov for microSD eller USB. Logoer, bannere og op til 10 billeder kan vises for at promovere nye produkter eller særlige tilbud. Skærmene kan vise reklamer eller andre beskeder fra forhandleren, overvågningsbilleder eller både butiksvisninger og kundeaktivitet på samme skærm — med fleksible PIP/PBP-indstillinger (billede-i-billede og billede-for-billede).

Når den indbyggede AI registrerer et menneske, der går forbi skærmen, kan monitorerne skifte fra en reklamevisning til en overvågningsvisning, der gør det tydeligt for en forbipasserende, at de er under overvågning. Det at se, at man bliver overvåget, kan afskrække butikstyveri.

Æstetisk tiltalende

Skærmene kommer med et slankt design plus to størrelsesmuligheder, der gør dem i stand til at passe godt ind i alt interiør.

Operatøren kan indstille AI PVM'erne til at tænde og slukke på foruddefinerede tidspunkter, for eksempel butikkens åbningstider. Dette, sammen med konfiguration, kan gøres eksternt over et netværk.



Leverandører
Tilbage til toppen