Jens Andersen, direktør i Eiland Electric og Ricco Lind Hansen, medejer og direktør i Multi-Tech, ser store perspektiver i aftalen.
- Eiland Electric er en stærk virksomhed med kompetente medarbejdere, der passer godt ind i den strategi, som Multi-Tech har lagt. Jens Andersen, der er direktør i Eiland Electric, og jeg kender hinanden rigtig godt, og kulturen i de to virksomheder bygger på mange af de samme værdier. Jeg ser derfor et stort potentiale for, at de to virksomheder i fællesskab kan skabe merværdi for vores kunder og medarbejdere, siger Ricco Lind Hansen.
Og netop værdi for kunderne er også et meget vigtigt mål for Jens Andersen, direktør i Eiland Electric:
- Jeg har længe undersøgt muligheder for at udvikle og fremtidssikre Eiland Electric. Ikke mindst af hensyn til mine kompetente medarbejdere. Jeg er helt sikker på, at Multi-Tech og Eiland Electric i fællesskab kan skabe værdi ikke kun for kunder, men også for vores medarbejdere. Vi får helt nye muligheder for at udvikle, uddanne og specialisere vores medarbejdere, når vi er én samlet enhed, siger han.
Multi-Tech overtager det fulde ejerskab af Eiland Electric, og Jens Andersen fortsætter i sin nuværende rolle som direktør for virksomheden. Eiland Electric som selvstændigt brand fortsætter ligeledes.